Stress

Hvis du ikke har kontrollen, hvem har så?

Dit svar afhænger af din sikkerhed.

Nu har jeg hørt den mange gange som stress coach – især fra erhvervsaktive kvinder, der siger at ”Jeg er jo alt for kontrollerende, og tror at jeg skal have styr på det hele. Og-det -kan-jeg som-regel-også-men efter-at…er-det bare-blevet-for-meget”.

Hver gang svarer jeg det samme: ”Hvor er det godt, du sørger for at have kontrol. Det er én af de vigtigste følelser for at komme ud af stress.” Har du bare en travl hverdag, kan jeg forestille mig, at du også har brug for at have kontrol over din planlægning. Her kan du læse om forskellen på den positive og negative effekt af kontrol.

 

Ja til mere sikkerhed

Da jeg var ung gartnermedhjælper i Zoo, var sikkerhedssko det vigtigste. Det mærkede jeg tydeligt, den dag skønne Maria, hvalrossen på ½ ton, lå oven på mine fødder. I dag er jeg mere optaget af det personlige behov for sikkerhed. Undersøgelser bekræfter, hvor vigtigt det er for medarbejdere at vide de har kontrol på jobbet. Ellers rammer det hårdt, hvis jobbet er uforudsigeligt og de ikke har kontrol. Det er én af de største stressorer.

 

Findes den dårlige kontrol?  

Nja, hvis du har lært, at det er vigtigt hele tiden at være på vagt. Så er du sandsynligvis konstant opspændt i kroppen og kan ikke rigtig slappe af. Og det er selvfølgelig ikke godt. Den dårlige kontrol er også, når du ikke prioriterer dig og dit velbefindende først. Selv om du gerne vil være ansvarlig, så behøver det jo ikke indbefatte firmaet. Som en kvinde engang fortalte mig, udviste hun større ansvar end selv direktøren gjorde.

Bag om en stærk tendens til kontrol, oplever jeg gang på gang, at det er fordi vi søger at undgå en fare – enten fordi vi frygter det sker en fare, men meget ofte er det en tidligere fare, som stadig sidder i kroppen.

 

Hvad er så den gode kontrol?

Det bedste billede på den god kontrol, er at du oplever, at du hviler på et godt fundament. At du hverdag tager på arbejde ud fra det sammen ’grundfundament’ Du kender dine grænser, dine værdier og din prioritering. Den form for kontrol er med til at passe på dig selv. Uanset hvad kollegaer eller medarbejdere mener, så ved du med dig selv, at der er nogle ting, der bare skal være i orden for dig. At du oplever dig god nok, at du er afgrænset, at du godt må og kan sige fra.

Du kan endda top-præstere bare du samtidig dybt nede i maven ved, at du er god nok.

Gør du ikke det, vil du sandsynligvis overskride dine grænser igen og igen.

 

Hvordan styrke den gode kontrol?

Jeg indrømmer det er lettere sagt end gjort. Forstået på den måde, at det er dagligt arbejde, at sørge for forbindelse imellem dine 3 organiserede hjernedele. Når både hoved-følelser-krop svinger sammen, så har vi det godt. Derfor lyt til, hvad kroppen fortæller, næste gang du får en ny opgave og liiiige før du skal til at lave en aftale.

 

P.S. At ændre ens overlevelsesstrategi og adfærd, kan være vigtigt at få hjælp til. Der er en grund til vi har den.

 

Leave a Comment