Psykoterapi

Har du modet til udvikling?

Få styr på medarbejdernes 4 vigtigste behov?

”Hvad søren skal jeg med personlig udvikling? Jeg er bare interesseret i at gøre karriere.” Sagt af min mand, der også er leder.

Fik jeg lige morgenkaffen galt i halsen? Mig der er så optaget af de ressourcer, jeg den ene gang efter den anden ser udfoldet via personlige udvikling. Nja… for ved nærmere eftertanke, ser jeg han har gennemgået en fantastisk transformation. Det hedder bare noget andet i hans verden. Han er leder på grund af de personlige kvaliteter og det er de egenskaber, han leder med.

Hvad er det så medarbejderne har brug for? For dig, der er medarbejder, kan du måske genkende nedenstående. For dig, der er leder, kan de 4 nedenstående tilgange, give arbejdsglade medarbejdere.

 

1. Medarbejdere tørster efter Den gode leder

Det ved Louise Hahn noget om. Hun er årets leder, fordi hun viser sine medarbejdere stor tillid OG prioriterer at skabe både resultater og arbejdsglæde. Interessant er det i denne sammenhæng, at det som regel er medarbejderne der er stressramte. Det er sjældent cheferne – kun 7% rammes.
Af alle de mange medarbejdere, jeg har snakket med, er samtlige enige om, at chefens holdning til deres stress er afgørende. Tankevækkende er det, at lederens personlige egenskaber, har indflydelse på sygefraværet og hvorvidt de gode medarbejder vælger at blive…

 

2. Leder, hvad er det værste du kan gøre?

Vi er skolet i demokrati. Vi er opdraget til at være selvstændige medarbejdere, der kan tænke selv og træffe beslutninger. Derfor er det ikke så mærkeligt, at det værste en leder kan gøre, er at udvise manglende tillid. Undersøgelser bekræfter derudover, at stress skabes, når medarbejderen oplever lav indflydelse og mangel på kontrol over den arbejdssituation, de befinder sig i. Så hvis du synes, det er anstrengende med sygefravær og manglende motivation… kan du med fordel tage temperaturen på ovenstående, der er de største stress-sorer.

 

3. Hjælper du de rigtige steder?

Selvfølgelig er privatlivet medarbejderens eget problem. Men, dét som mange ledere synes er svært at forstå er, at medarbejderen forbavsende ofte godt kan tackle belastningerne på jobbet. Dér hvor kæden falder af er når job og privatliv skal spille sammen! Det er altså her, det kan betale sig med en hjælpende hånd. Det vil også betyde, at jeg som stresscoach er langt kortere inde i billedet.

 

4. Det er farligt at ignorere lederudvikling

Hvis du vil have effektive og glade medarbejdere, er det afgørende, at du er bevidst om, hvorfor du er leder, og hvad dine svage punkter er. Grunden? Vi kommunikerer og leder ud fra personlig erfaring. De egenskaber der er uhensigtsmæssige i ledelsessammenhænge, er også dem du ubevidst belaster de ansatte med. Regningen? Den ender hos dig, som chef. En leder, der vil være gode venner med alle, vil risikere at efterlade en masse løse ender og manglende beslutninger. Den type leder, har brug for at blive bevidst om frygten for afvisning og hvordan denne kan tackles.

Nu tror du nok, at min mand har hår på brystet. Det troede jeg også. Ind til det gik op for mig, at det overfører han til de ansatte.

Leave a Comment